METODER OG FORLØB
Spørg dig selv: Vil du dette? Vil du forandring? Vil du arbejde for det? Arbejde hårdt? Vil din chef det? Vil ledelsen det – eller er det tomme ord?
START MED FORMÅLET
Hvorfor er det vi gør det vi gør, når vi gør det vi gør. Altså start med formålet. Er din virksomhed fokuseret på sin mission, er det relativt hurtigt overstået. Er det ikke tilfældet, så skal vi erfaringsmæssigt tage nogle runder omkring dette spørgsmål.
Dernæst afholder vi formodentlig en 2-3 timers workshop med relevante beslutningstagere, hvor vi fastlægger en model/skitse/plan, der understøtter formålet.
VISE, FORKLARE OG ØVE
Vise, forklare og øve er næste fase. At flytte virksomheder er at flytte medarbejdere. Værktøjskassen er fyldt med traditionelle og utraditionelle værktøjer.
Fælles for dem er den "kropslige erfaringsdannelse". Medarbejderen skal gøre det – ikke høre om det. Medarbejderen skal få sin egne erfaringer. Det er en forudsætning for den varige ændring i adfærd og tankemåde, vi ønsker at opnå.
Så workshops, tavleundervisning, medlyt, medchat, interaktionsmodeller skal udvikles, katalog over best practices, bogklubber, rødvinssmagninger, virksomhedsbesøg, eventyr, action learning, rollespil, quick learning, stand-ups, bibliotekar og meget mere. Og det skal være sjovt.
Men start med at spørge dig selv. Vil du forandring?
Formål og workshop er starten. Det tager typisk et par arbejdsdage, som fint kan spredes ud over en 14 dages periode eller længere for den sags skyld.
Vi omsætter formål og model til hverdagen og finder relevante målepunkter, der også virker i den virkelige verden. Vi planlægger (man er vel tidligere officer) og tilrettelægger aktiviteterne, herunder delmål og midtvejsevalueringer. Det gør jeg sammen med dig og dine. Tidsplan aftales. Resten er bare eksekvering.
Eksekvering starter selvklart med at alle involverede informeres om hvad, hvorfor, hvordan og hvornår, og at vi sikrer accept heraf. Løbende undervejs synliggøres og dokumenteres metode, resultat og udbytte. Endelig afholder vi en slutevaluering.
OM MIG
Kim & Kunden ApS ejes og drives af mig, Kim Sneum Madsen. Jeg tilbyder coaching og mentoring i kundeservice for virksomheder.
Jeg ønsker at skabe en bevægelse, som sætter kunden forrest og at få den tilgang forankret i din virksomhed.
Kundeservice skal være sjov, personlig og proaktiv, og ende med kunder, der af egen drift anbefaler din virksomhed.
Læs mere om Kim & Kunden.